Velkommen

Dybdegående massage


Kendetegnene ved en dybdegående massage er, at du godt kan forvente en smule ømhed dagen efter behandlingen -  det er naturligt og aftager efter 48 timer.


Der er tale om en holistisk behandling af hele kroppen, hvor du opnår:

spændinger fjernes

befrier dine muskler, ledbånd og fascier for smerte og ubehag

mindre risiko for hovedpine

større smidighed

kan sænke blodtrykket

stimulering af blodkredsløbet

styrker iltoptagelsen i musklerne

øget energi

øget livskvalitet

Hjælper dig til at blive opmærksom på din krop og kropsholdning.


Hvorfor skal du vælge en behandling?

Massagen forebygger, lindrer og afhjælper smerte, skade og spændinger i muskler og led.  Den modvirker  stress.

Massagen er god til behandling af muskelspændinger, hovedpine, nakke-, skulder- og rygproblemer, sportsskader og arbejdsskader.

Forhærdede muskler bliver afslappet. Sener, fascier og ledbånd som er blevet korte bliver langstrukket.


Behandlingen bygger på intuitiv fornemmelse

Denne fornemmelse bliver udbygget ved den fysiske behandling samt i dialogen med dig, for at finde årsagen til de konkrete spændingerne som er opstået  i din  krop.

Behandlingen tager udgangspunkt i at fjerne spændinger i din krop både de fysisk- og psykisk betingede spændinger. Det er derfor vigtigt, at du føler dig tryg og afslappet.


Fysiske spændinger

Du vil opleve en massage som er dybt afspændende for muskulatur som i længere tid har været spændt, fx på grund af overanstrengelse eller ved akut opstået skade/spændinger.

Massage af det dybere muskellag og bindevæv ved en dyb, vedvarende og intens massageteknik.


Affaldsstoffer udskilles

Spændingerne og bindevævet indeholder affaldsstoffer. Affaldsstofferne lagres i musklerne/ bindevævet og udvikler myoser, som vil blokere for musklernes/bindevævets optimale virke.

Ved massagen løsnes og transporteres affaldsstofferne væk og samtidig øges blodgennemstrømningen.


Efter en dybdegående massage anbefales det  derfor at drikke rigeligt med vand. Det vil hjælpe til i forbindelse med udskillelsen af affaldsstofferne.


Samfundet i dag og krav til din krop

Tempoet og de krav der stilles til os mennesker på det danske arbejdsmarked, er op igennem tiden øget betydeligt. Det er en af de faktorer der er med til at sætte spændinger i vores kroppe. Vi er alt for meget oppe i vores hoveder i et forsøg på at indfri alle de krav inden for den givne tidsramme. Vi overhører derfor kroppens mange signaler til, fx at trække vejret dybt, skifte arbejdsstilling, udstrække spændte muskler og give kroppen lov til at slappe lidt af. Derved stresser vi kroppen.

Det er en meget kedelig udvikling for os alle, for arbejdsmarkedet og samfundet, for når vi ikke fungerer optimalt, kan vi heller ikke præstere optimalt.



Kranio Sakral Terapi


Kendetegnende ved kranio sakral terapi er blide og stille tryk omkring hoved/nakke, rygsøjle og bækken. Trykkene løsner op for spændingerne i hovedet og kroppen, hvorved kroppen begynder at regenerere sig. Trykket er på kun  5 gram.


KST-behandling  afhjælper:

Hovedpine/spændingshovedpine

migræne

piskesmæld

fjerne kronisk stress

tinitus

svimmelhed og balancebesvær

rette bid-funktion  og  tandstilling

løsne muskelspændinger og sætte knogler på plads

hormonelle forstyrrelser

indlæringsbesvær &

koncentrationsbesvær hos børn

ryg og nakkesmerter

angst

søvnbesvær

choktilstand

bækkenløsning

igangsætte vidtgående personlig udvikling


Hvordan foregår en behandling?

Du ligger afslappet på briksen, mens jeg med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Du vil ofte opleve en dyb afspænding en nærmest meditativ tilstand.

Stress er en hyppig årsag til at kroppen ikke fungerer optimalt. Når det er tilfældet, så er der tale om negativ stress. Det er ofte årsag til hovedpine, søvnløshed, nakkesmerter, depression m.v.


KST-behandling af ryg

Trykkene kan løsne op for spændinger i ryggen, fx som  følge af skævhed i ryghvirvler (skoliose) og alle former for  smerter i ryggen. Det kan også være smerter der forplanter sig til arme, hænder eller ben.


KST-behandling af forskellig benlængde

Forskellig benlængde som følge af skæv hofte/bækken. En skæv hofte kan give problemer med  nakke, lænd, hofte og knæ.


Hvad er effekten af KST

Når man løsner spændingerne i bindevævsmembranerne i hovedet, eller bindevævet  omkring rygmarvens nerver, opleves en dyb, vedvarende  afspænding  af nakken og ryggen, da cirkulationen af både hjernevæsken og blodet forbedres. Kroppen får en bedre holdning og smerten mildnes eller forsvinder uden at behandling gør ondt.


KST  forbedrer funktionen af Kranio Sakral Systemet (centralnervesystemet) som  fysisk støtter hjernen og rygmarvens nerver og holder dem på plads.  Centralnervesystemet er knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet, membranerne som holder hjernen på plads, i forhold til disse knogler og serebrospinalvæsken  som cirkulerer omkring hjernen. Denne væske virker som en hydraulisk støddæmper for at beskytte hjernen. Væsken er også nødvendig for at hjernecellerne kan få næring og udskille affald. Det er nødvendigt for hjernens funktion, at Kranio Sakral Systemet fungerer optimalt.


Centralnervesystemet har indflydelse på alt i kroppen - muskler, knogler, organer, nerve-, hormon- og immunsystem  m.m.


Hvordan opstår problemerne i  centralnervesystemet?

Problemer i Kranio Sakral Systemet kan stamme fra fødslen, en ulykke eller fra slag i fx hovedet, ryggen eller på halebenet. Problemer kan også komme gradvis, fx  ved en  uhensigtsmæssig  kropsholdning eller efter en traumatisk oplevelse.



Samtale Terapi


Kendetegnende for samtale terapi  i forbindelse med en behandling er, at  jeg under behandlinge og   via min intuition vil spørge ind til de problematikker jeg finder.


Fysisk

De fysiske spændingers opståen bliver i behandlingen gennemgået og i dialogen forsøgt belyst, så du bliver bevidst  om spændingen og hvordan du kan forsøge at undgå , at de opstår igen.


Psykisk

De psykisk opståede spændinger (uforløste følelser) opstår  i vores samvær med og i relation  til andre mennesker.

Følelserne kan fx være    vrede, had, frustation, utilstrækkelighed, sorg, angst, svigt, jalousi, irritation, bekymring, stress og lavt selvværd. 

Alle de tanker vi gør os både ubevidst og bevidst og i forhold til  både fortid og nutid fører til spændinger i kroppen. En spænding kan derfor være gammel og handle om ubearbejdede tanker/følelser.


Få sat opmærksomhed og ord på, så du bliver fri i din krop til at være den du er!


Personlig/kropslig udvikling

Under en behandling vil du opnå en bedre kontakt til din krop og en større forståelse for de spændinger du oparbejder i din krop. Du vil få insigt i,  hvordan du kan forsøge at undgå at de kommer igen. Du vil blive bevidst om dine styrker og svagheder og forhåbentlig lære at acceptere din sårbarhed.


Er du klar til  at skabe forandring i dit liv og balance i din krop?


Hvad er effekten af samtale terapi?

Du får mulighed for at sætte ord på  de problematiske følelser og hvad du eventuelt kunne tænke dig i stedet for.

Jeg får mulighed for komme med uddybende spørgsmål, at spejle  problematikken samt komme med nye vinkler. 

Du bliver mere bevidst om problematikken og ser forhåbentlig  flere  muligheder for at løse det.


Kropsterapi

Kroppen har tre lag, som man gradvist kan afdække, jo mere man løsner op for spændingerne.

Det yderste lag er vores facade - det billede vi gerne vil vise til os selv og vores omgivelser.


Det næste lag er de fortrængte følelser.


Det sidste lag er kendetegnet ved balance, følelserne er umiddelbare, "ægte" og harmoniske. Når spændingerne i kroppen er væk og strømmen fri, er der ikke længere nogen uoverensstemmelse mellem det, du tænker og gør.


Der er tale om, at skabe   kontakt mellem krop og hoved. Evnen til at mærke sig selv og reagere ud fra signalerne.